Bispegods Bjæverskov herred Kongelige len og lensmænd
	Hovedgårde: Lellinge

Lellinge len i Lellinge sogn i Ramsø herred havde sine besiddelser lige syd for Lellinge, nemlig i Bjæverskov herred, og det var et mindre len under bispen. Der kendes ikke til, hvilke godsmængder, der hørte til lenet, selv om det stadig hørte under bispen ved opgørelsen i forbindelse med reformationen i 1536. Det eneste gods, vi kender nogenlunde i Ejby i Ramsø herred. Det det var det store gods Spanager med tilhørende smågods, som bispestolen mageskiftede sig til 1414 mod at give Sorø Kloster godset Bjernede. Fra mageskiftsaftalen ved vi, hvor meget gods, handelen drejede sig om.

Alle biskoppens besiddelser i Bjæverskov herred endte under Vallø (fra 1721 grevskab).

Lellinge
1297-1350	Lellinge nævnes som hørende under Roskilde bispestol.  Godset med hovedgården var først et fogedi, siden et et len under bispen:		Formodentlig har bispen haft en foged på gården.
1350-1370			Bisp Jacob Poulsen overlader fogediet til Jacob Olufsen Lunge.
1370-1461			I følge jordebogen 1370 er Lellinge stadig et fogedi.
1461-1478			Væbner Broder Pedersen (våben en otteoddet stjerne) er på stedet med titel af lensmand.
1478-1536			Lenet kommer under kronen ved reformationen
1536-1547	Lellinge bliver et mindre kongeligt len.		Jesper Skænk sidder som kongelig lensmand.
1547-1555			Landsknægteføreren Jacob Vindtz sidder som lensmand. Han får lenet frit. Det stadfæstes 1552. 1555 får han i stedet 40 daler af Køge byskat. Skatten må han tilbagegive 1573, hvorefter han 1577 i stedet fik korn anvist på Roskildegård.
1555-1592	Hovedgården opdeles / udstykkes som bøndergårde. Det hele sælges til Peder Bille (død 1580). Efter hans død driver enken Birgitte Rosenkrantz gården videre til sin død mange år efter mandens.
1592-1617	Datteren Anne Pedersdatter Bille arver gården. Hun er enke efter Johan Barnekow til Birkholm og opfører hovedbygningen omkring 1600. Der er herefter tale om en del arvestridigheder, og det ender med at Anne Pedersdatter (døde 1618) skøder gården bort.
1617-1625	Hun afhænder godset til  Otte Pedersen Brahe, der døde 1642. Efter nogle år sælger han godset videre.
1625-1630	Landets rigeste godsjer Ellen Marsvin er køberen, men hun køber det på vegne af sin datter og bestyrer det for hende.
1630-1658	Datteren, Christian IV's morganistiske kone Kirsten Munk, fik selv eneretten ved et skifte. Kongen satte lensmændene på Tryggevælde til - på deres fælles børns vegne - at føre tilsyn med Lellinge. Det var 1630-1632 Frederik Reedtz, 1632-1640 Tyge Brahe og 1640-1648 Sigvard Urne. Da kongen døde, overtog fru Kirsten selv godset, som ved hendes død tilfaldt en af døtrene.
1658-1661	Det var den kendteste af døtrene, Leonora Christine, som arvede Lellinge. Hun var gift med rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Parret måtte skøde godset med 48 tdr. hartkorn hovedgårdstakst til kronen.
1661-1662	Frederik III beholdt ikke godset så længe. Han solgte for 39.353 rdl. godset med 727 tdr. hartkorn bøndergods.
1662-1680	Køberen var den kongelige køkkenskriver Hans Olufsen, som døde 1670. Han fik 1664 kongelig bevilling på at oprette Lellinge Birk, som også skulle gælde for Jonstrups bønder. Hans enke Inger Hansdatter drev gården videre, indtil hun solgte den (døde 1688).
1680-1719	Den nyadlede kammersekretær, senere højesteretsjustituarius, Caspar Schøller var den nye ejer af de nu 51 tdr. hartkorn. Han fik ret til at, alle hans bønder i Tryggevælde, Ringsted og Roskilde amter skulle høre under Lellinge Birk. Det blev hans enke, Johanne Thune, som døde 1736, der solgte gården et år efter hans død. Hovedgårdstaksten var på 72 tdr. hartkorn. Hun solgte også Tågerødgård og fik for det hele 40.400 rdl.
1720-1721	Køberen var kongens morganistiske ægtefælle Anna Sophie Reventlow.
1721	Lellinge og Tågerød med bøndergårde lægges ind under grevskabet Vallø. Lellingegård deles i 1783 i en Ny Lellingegård og en Gammel Lellingegård. Gården er nu avlsgård under Vallø Stift. Gammel Lellingegård er på 173 hektar. Ny Lellingegård er også avlsgård under Vallø Stift på 176 hektar.